Hej Drenge
Efter lang, lang tids overvejelse har jeg besluttet at stoppe på Hold 1 og fortsætte på Hold 2.
Det gør jeg af flere grunde. Det er dels træning, der har været udslagsgivende, selvom det kan virke underligt i lyset af at jeg ikke har deltaget så meget på det sidste, men det har mest af alt noget at gøre med lysten til at spille fodbold, som for mig har været helt fraværende det sidste års tid. Det er den jeg håber på at få igen ved dette skift.
Som vi vist alle sammen er klar over har det hele hængt lidt i en tynd tråd et stykke tid, og i må sgu undskylde hvis i føler jer røvrendt i forhold til de møder vi har haft om flere spillere, osv., men jeg føler, at det er det rigtige tidspunkt for mig at skifte nu, og håber ikke at det vil få alt for stor betydning for holdet.
Jeg vil gerne sige tak for en masse gode år og oplevelser, som jeg ikke ville være foruden, og står selvfølgelig altid til rådighed hvis der skulle være brug for det.
Niels
|