Dai | Infosport | Fc Trefalke startside | Fc Trefalke 2


Indlæg
Navn Presseprinsen
E-mail -
Dato 23-06-11 21:41
Emne Forårets sidste referat

BK Sidste Chance 2-3 Fc Trefalke 2
Winning streak!


Efter sidste rundes skrivebordssejr over Krølben var der lagt op til mulighed for to sejre i træk, når Trefalke skulle gæste Kløvermarken og BK Sidste Chance.

Diverse lederskribenter fra den underlødige del af dansk sportspresse har i løbet af foråret været ude med usande historier om, at FC Trefalke hold 2 synger på sidste vers og denne sæson bliver den sidste med bolde i størrelsen af Select, og næste år kun vil byde på mindre bolde i størrelsen Titleist! Dagens 8 falke lod dog fodboldstøvlerne tale og lod ingen tvivl om, at det til kampen hverken var nødvendigt at gøre brug af scorecard eller handicapfordel for at sætte puljens lavest rangerende hold til vægs.

De mørke skyer over Kløvermarken skræmte ikke de modige modeller fra Trefalke, der fra kampens begyndelse satte sig på spillet og diskede op med fine kombinationer frem ad banen. Den enlige tilskuer må længe have fornemmet, at det lagde op til et føringsmål til de frejdige falke, men der skulle gå 20 minutter og en indskiftning af holdets boldekvilibrist Nyby før scoringen faldt. Svoger Magnus serverede en fin aflevering til Eskil, som knaldede bolden indover til en Nyby i modløb - wupti, Nyby hopper over bolden og Ace's spark får lov at tage bagstolpen og ryge i rosen: 1-0!!

Jublen på såvel sidelinje som på banen var enorm og falkene følte, at tingene for alvor gik deres vej. Dog skulle der ikke mere end en enkelt dødbold i den anden ende til BK SC, før føringsmålet var udlignet. Falkene havde fået markeret forstolpen utrolig godt med fire mand, men glemte at dække op på bagstolpen, hvor deres venstrebenede forsvarskrumtap ugenert kunne heade bolden ind bag en sagesløs Kaare i kassen.

Det var dog ikke uden grund, at Svoger Magnus var blevet hentet ind til dagens kamp af en taktisk klog Snaden. Netop Svoger Magnus' styrke i hovedspillet skulle få en hovedrolle i aftenens forestilling: et skarpt træk til baglinien og et knaldhårdt indlæg i 2. sals højde fra Ace blev håndteret på fornemmeste vis af Svoger Magnus, som lod pandebrasken flække bolden ind bag en sprællende keeper: 2-1!

I pausen blev der fokuseret på det der fungerede hos falkene, nemlig det fremadrettede spil og de gode markeringer, og det blev besluttet at gå ind og vinde kampen i 2. halvleg med samme recept som i første. Dog blev der glemt at tale om vigtigheden af at dække op på modstanderens dødbolde...

Som antydet lod falkene endnu et mål passere ind bag en uskyldig Kaare i kassen. Et frispark i muren blev ikke clearet og så kunne en BK SC'er uhindret sparke Super Select'en ind til en 2-2 udligning.

Spil og chancer taget i betragtning var falkene langt fra tilfredse med et enkelt points i aftenens kamp, hvorfor der blev lagt alle kræfter ind på at score det afgørende føringsmål.

Og det forløsende mål kom som forudset af kampens referent på en assist fra Aben i kassen på et langt udspark efter en sikker handling af bolden. Bolden fik lov til at hoppe en enkelt gang på kanten af det lille felt foran BK SC's mål, og da keeperen ikke lod til at ville ud og komme i nærkontakt, lod Svoger Magnus for anden og afgørende gang hovedet sende kuglen ind i rosen til den forløsende 3-2 føring!

Jublen ville ingen ende tage blandt falkene (den enlige tilskuer tog hjem i pausen pga. den insisterende regn over Kløvermarken) og Svoger Magnus lod forstå, at det sjældent hændte, at han fik lov til at score to gange med hovedet i samme kamp.

De sidste 10 mínutter skulle blot overstås med henholdende spil fra falkenes side, så da dommeren lod fløjten trille for sidste gang, var det 8 tilfredse falke, der kunne konstatere den første winning streak (2 sejre i træk) i sæsonen hidtil.

Efter kampen drak Eskil en enkelt øl, da Svensker Magnus havde 'glemt' at lægge de obligatoriske øl med ved vasketøjet.

På grund af endnu et hold, der har trukket sig fra rækken, får falkene lov til at oversomre på 4. pladsen, blot 5 sølle points fra den nærmeste oprykningsplads.

MoM blev selvsagt Svoger Magnus med 5 stemmer, 2 stemmer til kaptajn Valdemar og en enkelt stemme til Eskil.

Referent: Valdemar

Målscorere (assist):

Eskil Hein (Svoger Magnus)
Svoger Magnus (Eskil Hein)
Svoger Magnus (Kaare Ekmann Poulsen)

Kampens spiller: Svoger Magnus
Tilskuere: 1
Vask: Søren Lindevall Kristiansen
Referant: Valdemar Hein

Emne Forfatter
Dato
Forårets sidste referat Presseprinsen
23-06-11 21:41
  -Kanon ref. Valde! Snaden
24-06-11 08:17
  -sådan skal den skrues - smukt ref! Kaare - vi ses til august om ikke før boys
24-06-11 12:09
  -Dejligt afsluttende ref Nyby
27-06-11 14:10
  -Fantastisk, falke - og kanon ref. nico
29-06-11 08:59


Besvar
   Til Forum



trefalke.dk - bygget på zoccerzite
layout fasting.dk