Dai | Infosport | Fc Trefalke startside | Fc Trefalke 2


Indlęg
Navn Bay
E-mail -
Dato 06-10-13 16:03
Emne 1-2-3 referat

1 - 2 - 3 referat...

The Be Sharps vs FC Trefalke : 0-2

Lad mig sige med det samme, at 3 referater på en gang ikke er ønskværdigt - og især denne kamp mod Be Sharps, står ikke så klart i erindringen...
Lad mig dog dvæle lidt ved afslutningen.. Falkene var foran 0-1 men kampen kunne stadig gå begge veje. Alle falke ved at gassen godt kan gå lidt af holdet, men den seneste tid er det blevet til god fodbold, overskud og super humør...
Målet til 0-2 og dermed sejren blev ført ind via en gående dribling fra Mora Mora og et stort smil målscoreren og resten af holdet. Sejren var i hus og med super dejligt overskudsagtigt boost til næste kamp...

FIH vs FC Trefalke : 2 - 7

En fredag eftermiddag i septembersolen var kulissen for denne højrisikokamp. Allerede i omklædningsrummet var der bekymrede miner. Hvem havde boldene, hvem havde dunkene og var vi overhovedet nok... Trods usikkerheden fløj de tilstedeværende falke ud på Valbys kunstlige hede...
Opvarmningen blev til lidt løb og en enkelt skud fra Eskil der havnede langt oppe i træerne. Jo jo falkene var klar:) 5 minutter før kampstart ankom Mr. Mora Mora med en gruppe venner der ville hjælpe de nødlidende falke endnu engang.
Falkene baskede dog hurtigt nervøsiteten væk fra vingerne op der stod hurtigt 3-0 til falkene.
Gejsten stod printet i falkefjerene, men trods dette kom FIH igen. Dette skete ved godt spil fra deres side, samt en præstation fra vores låne målmand som vel ikke fortjener en beskrivelse i et falkereferat. Denne person valgte, efter venlig kritik fra Mora Mora at udvandre fra kampen.. Referanten er siden nået til den konklusion at vores 'målmand' blev ramt af en mindre hjerneblødning...
Lettere rystet bød falkene pausefløjtet yderst velkommen - men som man siger, så er det i modgang at en ægte falk viser sig:)
Efter et lille nyk til The Mora Mora Entourage, pustede en ny ven liv i falkeånden...Både ved at tage kassen og udsætte en aftale, vidste falkene at nu var skidtet sorteret fra og nu var der kun god moral, vilje og masser af falkeånd på banen...
Det blev hurtigt til både 4 og 5 - 2 via mål og kombinationer, som ellers kun er forbeholdt Champions League. Kong Valdemar havde for en kort stund taget fan trøjen og via hans dampende megafon på sidelinien var det ingen besvær at hive sejren hjem på 2-7...
Magnus blev fortjent MoM og falkenes første målscorer fra 0 grader. Respekt!

FC Trefalke vs FC over The top : 2-1

Søndag morgen startede, denne søndag alt for tidligt... I hvert fald måtte referanten ændre på hans princip og deltage i denne ukristelig tidlige kamp...
Undertegnede havde meldt sin sene ankomst med tøjet - og ved ankomsten kastede falkene sig frådende over de røde trøjer. Samme lidenskab ses kun når ugens paradise hotel deltagere slås om den sidste Cult Shaker... Så trods det at vi stod overfor topholdet, var der god gejst i flokken...
En har hurtige hop på træningsbanen og falkene var klar til at jagte deres tredje sejr i streg.
Som startende udskifter kunne man mærke hvordan FC over The top ikke var kommet ned på jorden efter Sly's kraftpræstation i slutningen af 80'erne:( Falkene derimod, de lever altid i nuet, derfor var det en stor fornøjelse at se Martin the Magic score til 1-0... knap inden undertegnede havde fjernet resterne af nattens søvn i øjnene... Men hvilket mål, igen med knivskarpe kombinationer... Den midlertidige falkefest skulle vise sig at fortsætte da en lille fod fra dagens referant kunne afslutte et nærmest dansende opspil fra Mr. More More Mora...
De helt fortjente 2 - 0 holdte til pausen og falkene blev enige om at den skulle holdes hjem...
Ved 2. Halvlegs start var det tydeligt at dagens modstander var blevet tanket op med gyldne øjeblik fra Sly's karriere. I hvert fald var falkene under pres og omkring midten af halvlegen gav anstrængelserne bonus. Over The Top reducerede til 2-1.
Trods et lille knæk til falkeånden, var vi stadig farlige på kontras. Kontras der blandt andet førte til et frispark foran feltet. Hvem skulle tage? Undertegnede var forvirret , men Eskil Hein og Mr. Mora Mora forstod hinanden på et niveau som kun kendes fra en fugtig madras en kold onsdag aften. I hvert fald løb Mora Mora hen til bolden og gav den en let petting, hvorefter både Eskil og en af dagens spillere løb mod bolden. Fremløbet fra modspillerne førte til gul kort, hvorefter falkene nu var i overtal og faktisk kunne lugte sejren...
Og sejren kom da også i hus trods mange over The top moves mod falkemålet. Men både JP og træværket afviste gang på gang...
Tiden går og trods det at modstanderne har sikret sig oprykning og spiller en god gang bold, kunne de i dag ikke hamle op med de højt flyvene falke...
Tredje sejr er i hus og MoM blev fortjent Martin The Magic...Dog skal der til hele holdet lyde en stor ros for en Over The Top præstation...

Viva 1-2-3Falke

Emne Forfatter
Dato
1-2-3 referat Bay
06-10-13 16:03
  -Nydelige refs Bay Kaare
15-10-13 12:46


Besvar
   Til Forum



trefalke.dk - bygget på zoccerzite
layout fasting.dk