Til Mona.Jeg blev voldtaget for snart 10 e5r siden. Jeg gik med det nogen tid inden jeg foltrate mine ne6re om oplevelsen. Jeg ff8lte mig meget alene med det hele og vidste ikke hvor jeg skulle ge5 hen, var i dyb sorg og frustration over alt det der var sket og jeg havde se5 mange modstridende ff8lelser. Jeg lagde meget af mit liv om i frygt for hvad der kunne/ville ske hvis jeg gjorde dit eller dat.Jeg var gennem et langt forlf8b hos psykolog og det hjalp virkeligt.Jeg har i dag stadig dage hvor jeg er nedtrykt og ikke ved hvordan det hele skal fungere, men min omgangskreds og de mennesker jeg har te6t pe5 lf8fter mig virkelig og minder mig om hvor dejligt livet ogse5 kan ve6re.Midt i al den sorg man ff8ler er det se5 utrolig vigtigt at give sig selv lov til at me6rke og ff8le gle6de og ikke mindst at grine til man tisser i bukserne I mit tilfe6lde er sorgen og ff8lelsen af at ve6re forfulgt forsvundet, men nogen gang ff8ler jeg mig se5 alene selvom jeg kan sidde sammen med 50 mennesker Synes man le6re at he5ndtere de ff8lelser og vende dem til noget positivt ne5r de kommer.Og jeg he5ber inderligt for dig at du en dag ste5r pe5 den anden side med oprejst pande og siger: Jeg gjorde det sgu! Jeg sejrede over min overfaldsmand Jeg vandt kampen om livet.Jeg f8nsker dig al mulig godt fremover Knus herfra |