Jeg hører hvad I siger drenge, og det er heller ikke fordi jeg synes vi skal have 5 nye med. Jeg kan blot konstatere at vi i de senere sæsoner bliver mere og mere skadet og eller også tager skaderne længere tid at komme sig over. Det, kombineret med at flere falke stifter familie betyder at det bliver sværere og sværere at stille fuldtalligt op med 14 kampklare og ikke bare 14 falke. Som det bliver nævnt har truppen aldrig været bredere og jeg må tilføje at jeg synes at sammenholdet er steget i takt med fremmødet til træning. Vi har "kun" været ca. 10-12 til de sidste par træninger og der kunne det da være fedt hvis gennemsnittet lå på over 15-17 stykker tænker jeg. Jeg synes man skal tage konsekvensen af at vi er blevet gamle og mere udsatte for skader, prioriterer familie og arbejde højt og så droppe argumenterne om at sammenholdet ryger. Pt stiller vi med 14 mand næsten hver gang, men et par af dem er gæstespillere og et par er halvskadede DET synes jeg er uholdbart i længden. Vi hænger med røven - og selvom folk ligenu er på ferie og arbejder udenlands, så er det jo noget som vil vare ved fremover. Jeg synes bare tit at jeg har oplevet at kalde en udskiftning som bliver afværget fordi der står 2-3 skadede spillere på linien der ikke vil ind. Det er uheldigt hvis det opstår - men ofte skyldes det at folk møder halvskadede op og regner med at spille en enkelt halvleg osv. Det kunne være fedt hvis man kan sidder over med god samvitighed fordi man er skadet og ikke skal presses til kamp fordi vi er for få. Endelig er et stort træningsopbud fordrende for sammenholdet og for vores indsats i kampene. Men ligenu er træningslisten jo slet ikke i brug og man kan således komme til kamp selvom man ligger aller nederst. Det er godt for dem som aldrig træner pga famile eller arbejde - men dem der aldrig træner er jo heller ikke en del af sammenholdet alligevel. Det er blot min mening OG så synes jeg ikke selv jeg er blevet så gammel endnu at jeg ikke kan overskue at huske et navn mere eller to, så det med sammenholdet ser jeg nu ikke som værd at bekymre sig om.
nr 13 |