Hej alle,
Jeg var til at starte med modstander af bødekassen. Nok mest ud fra 'giraf-tanken, om at alle gør hvad de kan, men også ud fra det faktum, at jeg vidste, at jeg selv var et sløsehoved og ofte kom 5-10 min. for sent og derfor ville blive ramt på (penge)pungen.
Jeg kan dog klart mærke, at jeg er blevet mere opmærksom på klokken efter at bødekassen er indført. Og omend jeg klart har udtrykt frustration når det (igen) ikke er lykkedes mig at komme til tiden, så mener jeg bestemt ikke, at jeg har tilkendegivet utilfredshed overfor bødekasseren (phil) eller hans håndlangere (ofte Smøller med uret). Faktum er, at jeg er jo, at jeg er kommet for sent i forhold til uret (som i øvrigt går helt til tiden - jeg har tjekket), og i øvrigt bør jeg (og i andre) jo også sørge for at være der SENEST til tiden, så vi er SAMLET til mødetid.
Når vi samtidig har en regel om, at man 'straffrit' kan melde sin sene ankomst, hvis der skulle være en særlig grund til eller forventinng om, at man ikke kan nå det til tiden, så mener jeg ikke, at der er nogen risiko for, at man uretmæssigt skulle blive 'idømt' et ekstra bidrag til klubben.
Jeg vil i hvert fald gerne understrege, at jeg ikke i et eneste tilfælde føler mig uretmæssigt dømt for for sent fremmøde eller andet.
Skulle vi vælge at gå bort fra bødekassen, frygter jeg dermed (også for egne vedkommende), at det vil afføde (endnu) mindre respekt for vores mødetider og mindre mulighed for at skrige 'bøde' i hovedet på de af os, der ikke når det til tiden.
Hvad jeg kan sige er, at jeg i hvert fald personligt, er blevet mere opmærksom på vores mødetider og deadlnes - om det gælder andre, ved jeg ikke.
Jeg mener samtidig, at de som klager over en bøde, er nogle hyklere. Reglerne er MEGET medgørlige og MEGET fair - og bliver man pålagt en bøde går den til den fælles klubkasse, så hvorfor græde? Alle ved, at vi bør være der i god tid og er man i tvivl om, at man kan nå det, kan man jo bare skrive, at man måske bliver forsinket, og man undgår dermed en bøde. Det burde være til at administrere for os alle.
ERGO: jeg mener ikke at bødekassen bør afskaffes, da den for det første holder mig selv (og andre) i snor i forhold til at møde til tiden og ikke 5 min. for sent hver gang OG i øvrigt indirekte belønner dem, der i respekt for klubben og os andre altid møder til tiden. Det er kun fair.
Phil (og alle andre der har håndhævet den, herunder Smøller) har konstant håndteret bødekassen fair, og omend det er OK at tilkendegive sin ærgelse over at man ER kommet for sent, så burde det ikke give anledning til diskussion om rimeligheden heraf - reglerne er jo såre simple, og det er bødekasseadministratoren, subsidiært Smøllers træningsur, der afgør om man er der til tiden eller ej - der er jo ikke så meget at diskutere.
Med dette korte indlæg, har jeg hermed stemt for, at vi bevarer bødekasssen.
Slut prut
Thomas
|