Kære venner
Det var sgu lidt nedtur idag at gå fra dagen før at være 14-15 stykker til pludselig kun at være 11 til kampstart. Man kan selvfølgelig altid blive syg, og det er der selvfølgelig ikke gøre noget ved. Men de øvrige afbud (som så vidt jeg har forstået kun var fra lånespillere) skyldes jo nok det naturlige, at man ikke føler samme forpligtelse for holdet.
Det var også trist at se, at det kun er 6 falke der havde tid og mulighed for at komme på en lørdag i september - uden for ferieperioderne og kl. 13.20 - dvs. også med behørig afstand til de værste tømmermænd.
Mit indtryk fra det spillermøde hvor vi besluttede at lade os rykke ned i B-rækken var, at folk glædede sig og at vi nu skulle ud og spille noget sjov og frigjort bold. Derfor overrasker det mig også, at vi nu flere gange har haft så svært ved at stille hold, uden at skulle ringe rundt og engagere en masse lånespillere.
Jeg vil så nødig male fanden på væggen, men den aktuelle situation er sgu ikke for god og kan hurtigt komme til at skabe en ond spiral. Det bliver mindre skægt at komme ud og dermed mere oplagt at lave noget andet osv.
Uden at ane hvad det er der skal til, så håber jeg virkelig at tingene vender igen til det bedre....
Måske kunne i dag være vendepunktet?
1-2-3falke
Thomas |