Kære alle
Så har jeg langt om længe fået samlet alle vores udlæg i forbindelse med byturen lørdag nat.
Samlet set blev der brugt 6.891 kr. (Eksl. Valdes bøde).
Vi havde endnu 2831,50 til gode på den sociale konto og når de er trukket fra, har vi præsteret et overforbrug på 4059,50.
Størrelsen af overforbruget gør, at jeg ikke mener at vi med rimelighed bare kan trække dem på klubkassen. Min indstilling er derfor, at beløbet må dækkes af de af os (10 i alt) der var med til festen. Det drejer sig om: Jeppe, AP, Jonas, Thomas, Ace, Nyby, Magnus, Kaare, Fasting og Valde.
Jeg har dog her til aften overført penge fra klubkassen til alle der havde udlæg (igen på nær til Valdes bøde). Klubkassen har altså pt. lagt ud.
For at lukke hullet kræver det derfor, at alle de nævnte personer indbetaler 400 kr. ekstra når de indbetaler kontingent for efteråret. Valde får dog lov at slippe med at betale 200 ekstra, i medfølende sympati over bøden.
Selv når alle har betalt dette ekstra beløb, har vi stadig haft et overforbrug på et par hundrede kroner på vores sociale konto, men dem skal jeg nok sørge for at få godtgjort af bestyrelsen. Det går bare ikke med knap 4000! :-)
Hvis nogen skulle være i mod ovennævnte fremgangsmåde, så sig til hurtigst muligt - eller tig for evigt :-)
Samlet set synes jeg selv at 400kr. er ret godt givet ud for en forrygende, våd, lang og kanon hyggelig nat i byen.
Vh
Thomas |