2-2 i kethcupflaskens comeback!
Søndag formiddag samledes 8 falke til midterduel mod Gribben på Valbys indbydende kunststofbaner. Vanen tro kom Kaare 15 min forsent med sin vognfuld af falke i Berlingoen, hvilket dog ikke lagde en dæmper på de kåde falke i fællesomklædning #9. Det gode ved fællesomklædning rum ni må være, at hvis man skulle være så uheldig/uforsigtig at glemme noget tøj i forbindelse med omklædning inden kampen, så skal den baneansvarlige/klubbusskrankepaven kun gå ét rum igennem i stedet for 8. Dette viste sig at skulle være heldigt, da Kaare efter kampen manglede sin jakke inkl. bilnøgler, men disse kunne så heldigvis opspores hos kassemesteren, der huserer blandt hjørneflag og krøllede pengesedler, der går på omgang. Ren saunaklub...
Holdets sikre sidste skanse i dette forår, JP, var desværre fraværende til denne kamp, hvorfor Valderama måtte trække i lunateltet, idet Aben endnu ikke er blevet sin golfalbue kvit. Dog var der glædeligt gensyn i form af holdets udsendte spiller på det afrikanske kontinent, Troels Kolster, som skulle gøre comeback med dagens detalje og scoring.
Kampen begyndte med vanlig sløv start fra Trefalke. Dog gik der ikke mange minutter før, at falkene kom bedre med i kampen ført an af en velspillende Magnus i forsvaret, videre op gennem Nyby på den centrale midt og op til holdets hvide brasilianer, Troels, på toppen.
Netop Troels skulle lægge op til kampens første mål. En aflevering på tværs til en umarkeret Ace, der skød på mål, bolden rettes af på vejen af en forsvarsfod og sejler henover en chanceløs Gribbenkeeper! 1-0 til Trefalke og jublen kunne begynde.
Gribben var dog ikke uden muligheder, og kun en fodparade med det yderste af de tyndslidte kappastøvler, fik den urutineretde keeper i falkeburet dirigeret bolden til hjørne. Inden pausen fik Gribben dog udlignet: Lidt passivt forsvarsspil og en upresset grib kunne fra kanten af feltet sparke bolden ind i rosen bag en passiv (men chanceløs?) Valdemar. 1-1.
I pausen blev taktikken finpudset. Der skulle koordineres samlet presspil, ligesom der skulle udnyttes, at vi på den plane kunststofbane kunne spille den i fødderne til Troels på toppen.
Falkene kontrollerede i overbevisende stil 2. halvleg fra start til slut. Sjældent blev gribbene farlige, hvor falkene omvendt kom til mange store målchancer. De ængstelige fans på sidelinien skulle dog vente til midtvejs i 2. halvleg, før Magnus sendte Trolle afsted med en stikning alene mod mål. Her viste den hjemvendte søn sine driblefærdigheder og rundede den fremadstormende keeper: han skyder, nej han venter, afslutning og bolden i nettet via en forgæves sprællende gribbenforsvarer med ind i netmaskerne. Ren Laudrupstil!
Efter målet til 2-1 blev falkene ved med at producere flere chancer alt imens der i den modsatte ende var helt styr på tingene og alt åndede fred og fordragelighed. Dog blev et øjebliks uopmærksomhed 3 minutter før tid ved et indkast midt på falkenes banehalvdel desværre udslagsgivende for kampens resultat: en umarkeret grib kunne ved baglinien tage et træk ind mod nærmeste stolpe og sende den skråt bagud til en fremadstormende inderside, som kanonerede bolden - ganske ufortjent - ind i nettet. Ren Faxe-stil i EM-finalen? Ganske ufortjent taget spil og chancer i betragtning, men ikke desto mindre slutresultatet, da dommeren kort efter fløjtede af.
Surt med pointtab, men endnu engang en fornøjelse at spille en kamp med lutter god moral og god stemning hele vejen rundt.
Efter kampen bød Trolle på store fadøl, da hans hollandske chef ved en fejltagelse havde fået overdraget firmakortet til ketchupflasken! Der blev skålet og Troels fik sig en god dansk pølse med remoulade og hele svineriet - den slags har de vist ikke nede i Afrika!
MoM blev Troels og Valdemar med to stemmer hver. Thorbjørn, Eskil, Kaare og Magnus fik alle endvidere en stemme. Eskil tog vasketøjet.
1-2-Trefalke!
Målscorere (assist):
Eskil Hein (Troels Kolster) Troels Kolster (Magnus Rønning-Andersson)
Kampens spiller: Valdemar Hein Tilskuere: Vask: Eskil Hein Referant: Valdemar Hein |