Hej Emilie.Jeg havde det pe5 pre6cis samme me5de. Det var ogse5 et slag i hovedet for mig da bogen kom, en lille reinmder om det helvede man har ve6ret igennem og stadig lever i nogle dage. Men da jeg le6ste jeres andres historier, sad jeg ogse5 og smilte med te5rer i f8jnene. Smilet kom kun frem fordi jeg var se5 glad for at finde ud af at jeg ikke var alene. At jeg ikke er fuldste6ndig sindsyg oveni hovedet pga. de tanker og ff8lelser jeg har, og te5rerne kom fordi jeg fik se5 ondt af at der var se5 mange andre der havde gennemlevet pre6cis det samme mareridt som mig.Tager hatten af for alle de andre piger for at have ste5et frem og fortalt deres historie. Er selv ret overrasket og stolt af mig selv over at jeg gjorde det. Men det har jeg hjulpet mig se5 meget videre dette projekt. He5ber det kan hje6lpe mindst ligese5 mange piger videre!- Sille fra bogen |