dai - futsal - række A-11 - trefalke - hold2
Nyheder - admin
Tharsgaard i mediernes søgelys publiceret d. 29. januar 2003




FC TreFalkes solide midtbanedynamo, Anders Tharsgaard, var i sidste uge
i mediernes søgelys.
Trods lav profil fra hovedpersonens side,
lykkedes det alligevel Københavneravisen Metro at overtale
falke-spilleren til et kort interview. Avisens udsendte medarbejder
måtte dog gå noget tomhændet - og slukøret - fra mødet, i det
Tharsgaard behændigt undveg de nærgående spørgsmål om Falkenes taktik i den forestående sæson.
I stedet drejede midtbaneslideren - med et skælmsk glimt i øjet - samtalen over på mere difuse emner som veloverståede eksaminer og café-hygge.

På trods af tydelig forvirring hos avisens skribent, lykkedes det dog Metros udsendte fotograf at forevige Tharsgaard (delvist) og fotografere denne en øl foran sig.

Dette skete selvom dynamoen forsøgte at skjule sit ansigt bag sin
sidemand.
Herfra har det endnu ikke været muligt at indhente en kommentar fra Anders Tharsgaard, men Falkenes udsendte medarbejder kan kun rose holdets nummer 14 med hans evne til at håndtere pressen -
og presset - i sådanne situationer.
Det lover godt for forårssæsonen, hvor Falkene temmelig sikkert kan se frem til intens
pressebevågenhed.





postet af nicolai

forside nyhedsindex
sponsor for FC Trefalke hold 2 : Delicatessen
1 bruger(e) online

dato. 10.5.2024 - 1997-2004 Fc Tre Falke. Design af Fasting.