dai - futsal - rękke A-11 - trefalke - hold2

Ugens Profil


Navn: Thomas Wede Brædder
Fødselsdato: 15.04.79
Vægt: 65
Højde: 174
Kampe: 55
Mål: 4
Spillernr.: 19
Gule kort: 1
Røde kort: ingen


Thomas Brædder har været forårets store oplevelse. Med 8 assists, to mål, 1 mom og tre referater har han forløbig spillet sin bedste sæson for de røde Falke. Meget peger på at Brædder tager titlen som årets spiller i Trefalke til november.
Jeg møder Thomas Wede Brædder i en lejlighed på Vesterbro. Umiddelbart virker det som om, at Hr. Brædder ikke er begejstret for den store medievirak, der har været om hans person efter hans nyelige kontraktforlængelse. Kontraktforlængelsen er et resultat efter flere ugers forhandlinger, der sikrer Brædder fem år mere i Trefalke trøjen og et større ansvar på sidelinien.



Der har været en del påstyr omkring din kontraktforlængelse? Nogle satte dig i forbindelse med den rivaliserende klub FC Nyhavn som hovedsageligt består af spillere fra Lolland? Hvorfor lige Trefalke?

Mit hjerte banker kun for Trefalke! Lige siden den første tur til Valby Park har mit blod pumpet for Frederiksbergs yndlinge. Jeg holder af sammenholdet og så gør det jo ikke noget at vi spiller fodbold på et meget højt plan. Jeg befinder mig godt på Frederiksberg. Klubben har sørget for en pæn lejlighed og en konto hos Mister Jardex. Så der var ingen tvivl hvor underskriften skulle placeres på trods af de mange tilbud.




Fra efteråret overtager Brædder tjansen som holdleder for de røde modeller, der ellers tidlgere har været forbeholdt holdets nummer 1 Anders Kirkeby. Hvad er dine forventninger til din kommende rolle som holdleder?

"Jeg forventer at holdet vokser i takt med at der kommer frisk blod til posten. Et frisk pust vil uden tvivl bidrage med en højere moral og jeg vil sikre at Trefalkes bagland altid vil være i orden."


Men rygterne lyder jo at du har en klausul i din kontrakt der sikrer dig et fast trøjenummer efter eget valg + et træningsophold på et halvt år i Australien til Februar. Jeg ser, at du har valgt trøje nummer 19! Hvorfor det?


Nummer 19 udtrykker min spiller stil ikke at forveksle med nitten!



Hvad består dit træningsophold i?

Jeg skal træne meget hårdt både fysisk, men også psykisk. Derudover vil jeg bruge megen tid på at øve finteknik og specielt frispark på kanten af feltet vil være i mit fokus.

Du er jo specialist!

Jaa det siger nogen. Efter at jeg har fået en fast rolle på holdet som højre back føler jeg at der bliver mere plads til at deltage i det opbyggende spil. Specielt at samarbejde med Fasting er en fornøjelse. Vi forstår hinanden godt og ser de samme huller!



Thomas forlader lejligheden ligeså hurtigt som han kom. Den lille tekniker afskyr pressen og holder sine kort tæt til kroppen. Men hvis Thomas fortsætter de fine takter han viste i foråret vil pressen være at finde tæt på Brædder; det er sikkert.

Tidligere profiler:
- johan
- jeppe
- rasmus
- søren
 - thomas
 
 
 
sponsor for FC Trefalke hold 2 : Delicatessen
1 bruger(e) online

dato. 27.4.2024 - 1997-2004 Fc Tre Falke. Design af Fasting.