dai - futsal - rękke A-11 - trefalke - hold2

Odense Bonvenner – FC Tre Falke 2 – 3 (0-1)

Målscorer: S.Kristiansen, R.Fasting, P.Zohdy

Gule Kort: Anders Kirkeby

Assists: Nicolai Gleie

Tilskuere: 8

Man of the match: Anders Kirkeby

Holdet:
A.Kirkeby, L.Rasmussen, K. Poulsen, S.Kristiansen, R.Fasting, K.Jensen, P.Zohdy, E.Hein, J.Find, M.Rønning-Andersen, N.Gleie.





Det var et mildt sagt et meget amputeret TreFalke-hold der fredag aften gæstede Odense Bonvenner i Kløvermarken. Hvor hjemmeholdet kunne mønstre 3 udskiftere – som blev flittigt brugt – var falkene uden reserver, noget der potentielt kunne have haft stor indflydelse på kampens udfald. Falkene havde sejret i forårets tætte opgør med en snæver 2-1 sejr og vidste at de stod overfor en svær opgave.

Måske var det netop den på forhånd lidt håbløse situation, der motiverede Frederiksberg-holdet til at fighte det bedste de havde lært. Første halvleg blev overvejende domineret af hjemmeholdet i brunt, men det blev aldrig rigtig farligt, med undtagelse af et stolpeskud midt i halvlegen. Ellers havde en flyvende målmand Anders Kirkeby styr på samtlige forsøg. Der var langt mellem TreFalke-forsøgene, men sidst i første halvleg beviste de at de langt fra havde stækkede vinger. Søren Kristiansen sendte et frispark fra venstre side mod mål, og Bonvennernes målmand var ikke i stand til at holde bolden, der sneg sig i mål til 0 – 1.

Kristiansens første sæsonmål lunede i Falke-lejren, og selvom det var et udmattet udehold der kom på banen til anden halvleg, havde ingen mistet troen på at sejren var inden for rækkevidde. Bonvennerne pressede på for en udligning, men viste sig alt andet end effektive i afslutningerne. I stedet slog FC TreFalke kontra på fornemmeste vis. Nicolai Gleie sendte Rasmus Fasting afsted med en stikning, og spydspidsen scorede iskoldt i modstandernes net. Trods dukkerten nægtede Bonvennerne at give op, og deres intensive brug af udskiftninger begyndte at bære frugt. De blæste til angreb med 7-8 mand og Falkene fik sværere og sværere ved at følge med. Flere gange måtte centerforsvarer Jeppe Find diske op med befriende spark, der skabte luft i den trængte periode. Fremragende back-spil af Eskil Hein og Lauge Rasmussen, indædt fight af de 4 solide midtbanefolk – Søren Kristensen, Klint Jensen, Kaare Poulsen og Magnus Rønning-Andersen, samt selvfølgelig storspil af Anders Kirkeby i målet formåede dog at holde OB stangen.
Og netop som det lagde op til en OB-scoring slog Falkene kontra igen. Klint fandt frontløber Peter Zohdy, der lå mutters alene oppe foran. Med et solo-løb der vækkede minder om Preben Elkjærs legendariske 3-2 mål mod Belgien i EM 1984, sled han sig fri og med en følt yderside udplacerede han Bonvennernes målmand til 0 - 3. Det lukkede reelt kampen. Bonvennerne fik dog reduceret på et klumpspilsmål efter et hjørnespark og to minutter før tid bragte de en smule spænding tilbage i kampen med et bragende flot langskud, der passerede en chanceløs Kirkeby. Målet til 2 – 3 faldt dog alt, alt for sent og da dommerens fløjte lød kort efter, kunne en lettet Falkeflok fejre deres første sejr i fem kampe og dermed mane al snak om krise i jorden. Man of the Match blev Falkenes ankermand i målet Anders Kirkeby, der stod sæsonens flotteste kamp og også blev komplimenteret for sin indsats af Bonvennerne. Falkene tildeles 5 chilier for indædt fight, fasttømret defensiv, og de to uhyre effektive afsluttere i front, Zohdy og Fasting.


skrevet af N.Gleie.
Positivt: Vi var effektive på vores chancer og bakkede hinanden godt op.
Negativt: At vi ikke kunne stille op med flere spillere end 11

Odense Bonvenner får 4 chilier
Falkene får 5 chilier

- stillingen
 
- sæson 2000
- sæson 2001
- sæson 2002
- sæson 2003
- sæson 2004
- sæson 2005
- sæson 2006
sponsor for FC Trefalke hold 2 : Delicatessen
1 bruger(e) online

dato. 20.5.2024 - 1997-2004 Fc Tre Falke. Design af Fasting.