dai - futsal - rękke A-11 - trefalke - hold2

FC Trefalke 4-0 Firat (2-0)

Målscorer: M. Rønning 2, R. Fasting, A. Tharsgaard (str.)

Assists: S.Kristiansen, R.Fasting, K. Poulsen

Tilskuere: 1

Man of the match: K.Poulsen

Trefalke:

Kirkeby, Rasmussen, Fasting, Poulsen, V. Hein, Kristiansen, E. Hein, Find, Tharsgaard, Demskov, Gleie, Rønning

2. juni 2002 bør huskes som en dag, hvor Trefalkes hold 2 spillede en af sine bedste kampe nogensinde. Gæsterne fra Firat måtte på forhånd påtage sig favoritrollen efter for nylig at have sejret klart i en træningskamp mellem de to hold. De regnede måske endda med at sikre sig tre points på en ren walk-over, da de ikke valgte at beære modstandere og dommer med deres tilstedeværelse før ca. 3 minutter før kampstart og derved sprang den altid ubehagelige opvarmning over. Denne arrogante tilgang til kampen fra den påståede overmagt, var dog kun med til at tænde de rød- og sortklædte rebeller fra Trefalke yderligere, og straks fra kampens start sad hjemmeholdet på næsten alt spillet.

Trefalke havde læst på lektien og vidste præcist med hvilke midler de vævre teknikere fra Firat skulle stoppes. Der blev tacklet igennem fra alle mand, og der blev med stor løbevillighed konstant bakket op, så modstandernes driblinger aldrig lykkedes til fulde. Overtaget på midtbanen blev snart meget markant og angrebene begyndte at bølge ned mod Firats forsvar, der spillede med stor risiko ved deres ensidige forsøg på offsidefælder. Det var dømt til at gå galt på et tidspunkt, og det blev Magnus, der med et langt træk kom alene igennem og fortjent bragte Falkene på 1-0. Ikke længe efter var der en ny friløber til hjemmeholdet, og Firats forsvarsgeneral måtte trække i nødbremsen, hvilet resulterede i et straffespark og et lidt for venligt gult kort fra den flinke dommer. Tharsgaard viste sig for tredje gang i år som sikkerheden selv fra ellevemeterpletten, og holdene kunne gå til en forlænget pause med dopingkontrol i form af nærgående spørgsmål fra DAIs official.

2. halvleg fortsatte i samme stil som 1. med Trefalke som spildominerende, og belønningen kom da også i form af to tidlige mål. Først knaldede topscorer Fasting læderet op under nettaget fra en spids vinkel, og senere fik Magnus i fint samarbejde med Firats stakkels keeper lavet en spektakulær kasse, der viste sig at være kampens sidste. Herefter gik nogle af de frustrerede gæster over til at brokke sig højlydt til dommeren, hvilket resulterede i endnu en advarsel, mens andre helt gav op og begyndte at optræde dybt useriøst. Først i de sidste 10 minutter blev de lukket lidt tilbage i kampen, da varmen og trætheden begyndte at sætte sine spor hos de 11 Trefalkespillere, der spillede samtlige 90 minutter uden udskiftninger.

Sammenfattende må det siges at de første 80 minutter så man noget nær det fulde af Trefalkes potentiale. Det kunne være dejligt at se en skudstatistik, for Firat kom frem til sådan ca. to afslutninger, mens Falkene vel nåede i underkanten af ti gange så mange! Midtbanen og angrebet, med Man of the Match Kaare i spidsen, fik med imponerende arbejdsomhed lagt et tungt pres på modstandernes bagerste folk, og forsvaret og målmand spillede med stor sikkerhed og uden antydning af panik, bl.a. ved hjørnespark, hvor AP viste høj klasse og greb samtlige forsøg på indlæg. Alt i alt en fremragende holdindsats af Trefalke, der efter en uge i kulkælderen ovenpå dukkerten mod Kafka, nu for alvor kan glæde sig til topopgøret og lokalderbyet mod Frederiksberg på lørdag.



skrevet af E. Hein

Positivt: At alt taktisk fungerede og vi udnyttede vores erfaringer fra sidste kamp.
Negativt: At vi max kan få 5 chilier

Falkene får 5 chilier
Firat får 2 chilier

- stillingen
 
- sæson 2000
- sæson 2001
- sæson 2002
- sæson 2003
- sæson 2004
- sæson 2005
- sæson 2006
sponsor for FC Trefalke hold 2 : Delicatessen
1 bruger(e) online

dato. 20.5.2024 - 1997-2004 Fc Tre Falke. Design af Fasting.