Fc Tre Falke - Fc København 1-2 (0-2) |
24. juni 2003 |
|
Målscorer: k.jensen
Assists: none
Tilskurer: 4
Kort: none, none
MoM: n.gleie
Holdet: a.kirkeby, d.bujandric, n.gleie, k.demskov, k.poulsen, v.hein, s.kristiansen, r.fasting, k.jensen, p.zohdy, j.find, a.tharsgaard, t.brædder, m.andersson
|
|
|
Søndagens kamp mod FC København var uheldig for både Brøndby og FC Trefalke!
Søndag morgen i Valby var præget af et noget barskt forårsvejr, som bød på både kulde og en helvedes blæst. Blæsten skulle senere vise sig at blive meget udslagsgivende for kampens resultat. Falkene var opsatte og tændte og gav sig fuldt ud i det meste af første halvleg, hvor vi havde blæsten imod os og derfor havde meget svært ved at udnytte Aps fremragende udspark, men måtte i stedet vise FCK trefalkes styrke, småbold og hurtige flade afleveringer. Tilskuere og træner for FCK var da også tydeligt imponeret over falkenes boldsikkerhed og præcise afleveringer, og skal eftersigende have sagt “det er det der vi skal have gang i”. Ja falkene indgyder respekt, selv når vi ikke spiller, træder folk et skridt tilbage når de ser trefalke spillerne komme gående. “Er det der et rugby-hold” spurgte en forbipasserende. Nej Trefalke er ikke et rugbyhold, hvilket søndagens kamp også afslørede, idet trefalke hele første halvleg formåede at presse FCK til at give Falkene flere 100 % chancer, som burde være blevet udnyttet bedre. Derimod havde FCK stort set ingen farlige skud eller løb mod mål, med undtagelse af et enkelt, en smule famlende, hjørnespark. Ca. 10 min. inden pausen skød en FCK spiller målløst til bolden, ca. fra midtercirklen. Til alles forbløffelse, inkl. FCKs, gik bolden i en stor bue ned mod AP i kassen, som fulgte boldens bane nøje. Grundet den voldsomme blæst dykkede bolden mod forventning ikke de sidste 5 meter, men gik stort set vandret ind i trekanten. Et fremragende mål hvis man trækker blæst og tilfældigheden fra. Det fortjener næsten at blive klippet ud og sat på siden under filmklip. Rystet af dette uheldige og ret ufortjente mål, måtte undertegnede ud og have en pause. Mens jeg skiftede trøje scorede FCK endnu et mål, som jeg af gode grunde ikke kan beskrive, men som eftersigende også var en anelse tilfældigt. Resten af anden halvleg var en smule præget af at falkene var rystede og bitre over at have kæmpet bravt, og kun blive belønnet med to ufortjente mål imod sig. Hvad der dog skal bemærkes er at falkene, modsat tidligere, i søndagens kamp formåede at holde hovedet koldt og moralen høj. Det var en fornøjelse at se!!
I anden halvleg gik falkene virkelig til den, og det antal gange FCK fik bolden over på vores side kan tælles på en hånd. Falkenes pres, styrket af vindens fordel, satte sine tydelige spor i ansigterne på et meget presset FCK hold. Træner og tilskuere turde ikke håbe på at dette gik godt for FCK. Desværre blev det trods flere chancer til falkene kun til en enkelt kasse, leveret af undertegnede. En dejlig halvflugter, hvis jeg selv må sige det. Det der er mest betegnende for anden halvleg var at FCK ikke rigtig fattede at det var nytteløst at hamre bolden op i vinden og at falkene snuppede alle de nedfaldende bold og hamrede på mål, desværre uden de fortjene resultater til følge.
Alt i alt en god kamp fra falkene, men ærgeligt at vejret hindrede begge hold i at spille rigtig god fodbold.
Positivt: Falkene spillede det bedste fodbold i år. En positiv fremgang som forhåbentlig fortsætter.
Negativt: Vi vandt ikke
I øvrigt: ingen bemærkninger til denne kamp |
|
Vi får karakter 8
De får karakter 8
Skrevet af k.jensen
|