dai - futsal - række A-11 - trefalke - hold2
Nyheder - admin
B 1984 - Fc Tre Falke 1-3 (0-2) 24. juni 2003




Målscorer: p.zohdy, selvmøl, t.kolster

Assists: e.hein, r.fasting, r.fasting

Tilskurer: 1

Kort: none, none

MoM: j.find

Holdet: a.kirkeby, d.bujandric, k.demskov, k.poulsen, v.hein, s.kristiansen, r.fasting, p.zohdy, e.hein, j.find, a.tharsgaard, t.kolster


Alle normale aftener efter  kl. 19.15 i Kløvermarken, plejer ikke at være en ophidsende fornøjelse. Amager er langt væk, Amager er et hul - og Kløvermarkens baner er det nærmeste vi luksusdrenge fra Frederiksberg typisk kommer  "Verdens røvhul". Den 9 maj kl. 19:15 skulle dog vise sig at være en anderledes og mere overkommelig aften.
Modellerne gik fra omklædningsrummet fulde af selvtillid - og synet af de fremmødte spillere fra klubben B1984 forstærkede kun denne følelse. "Tykke, gamle mænd i nye spillertrøjer" - kunne sagtens være titlen på en opfølgende 3'er i rækken efter "i Kina spiser man hunde" - og "Gamle mænd i nye biler". Der var tilsyneladende ingen grund til panik - og opgaven virkede overskuelig og lige til: En sejr skulle i hus!
Kampen var sat til at starte kl 19:15 - og efter en times forberedelse og opvarmning var Falkene klar til kamp. Da klokken nærmede sig 19:30 - bredte frygten for en mulig aflysning af kampen sig imidlertid hurtigt.  Den officielle dommer, Flemming Rose var blevet skadet i en tidligere kamp, men på trods af dette aftalte de to kaptajner for hver klub, at kampen skulle afvikles - med Jeppe Find i dommertrøjen. En opgave som undertegnede tog i mod, og herefter kunne spillet sættes i gang - bedre sent end aldrig.

At det var bedre at få kampen spillet i stedet for en aflysning viste sig da Falkene hev en sejr i land på 3-1.
Det skulle dog vise sig at være en knepen sejr - ikke resultatmæssigt men spillemæssigt. Vist var B1984 nogle tunge drenge - men de kom til flere chancer end forventet og de fik da også underkendt et mål, på trods af massive protester. Bolden havde været ude over baglininen - men af en eller anden grund forblev fløjten tavs i en stund - og bolden blev vippet ind over til en angriber, der i et kort øjeblik troede at han havde skabt spændingen tilbage i kampen. Alligevel lykkedes det mig at overbevise B1984 om at vi havde aftalt fair spil - og at bolden faktisk var ude over baglininen, og derfor var annulleringen af scoringen korrekt.

Som resultatet fastslår vandt Falkene kampen - men det var ikke det flydende og letlegende spil som falkene havde håbet på at praktisere, som gjorde udslaget. Det var der i mod løse og tilfældigt skabte chancer som sikrede sejren - og modellerne var tydeligvis lettede da slutfløjtet lød efter 3 minutters overtid.

Kampens resultat blev accepteret af begge hold - og selvom B1984 er bundproppen i rækken - formåede de alligevel at sætte falkene under et psykisk pres. Det psykiske pres skal der arbejdes på for at komme det til livs. Der har i forårssæssonen været mange eksempler på lignende kampe - hvor falkene har spillet bold overlegent  - men alligevel ikke har formået at hive de 3 point hjem. Et eksempel på dette kan ses i en tidligere kamp, mod det nuværende tophold med det grinagtige navn FC København.
Både toppen og bunden kan sætte falkene under pres. Objektivt kan det siges at falkene er bedre fodboldspillere, men at det er marginalerne som afgører kampene (sammen med svingede dommerpræstationer). Fra fortrolige kilder forlyder det at Falkene har planer om en træningslejer i sommerpausen på en endnu hemmelig location. Her skal der arbejdes videre på de gode takter som på det seneste er kommet til udtryk i kampen mod FC Ruth. (Læs referat) Modellerne spillede den kamp med mere "is i maven" og valgte ikke kun at lade bolden gøre arbejdet men også huske at rykke for hinanden på banen. Det lader til at være opskriften på succes - og med en sejr på 5-0 i den seneste kamp - vil træningslejren primært omhandle videreudviklingen af de rutiner som blev benyttet i den kamp.



Positivt: vi vandt
Negativt: vi vandt ikke stort nok

I øvrigt: jeppe dømte kampen. fantastisk initiativ!

Vi får karakter 8
De får karakter 6


Skrevet af j.find


sponsor for FC Trefalke hold 2 : Delicatessen
1 bruger(e) online

dato. 28.12.2024 - 1997-2004 Fc Tre Falke. Design af Fasting.