dai - futsal - række A-11 - trefalke - hold2
Nyheder - admin
Fc Tre Falke - Torpedo Vesterbro 4-2 (3-2) 24. juni 2003




Målscorer: m.andersson, m.andersson, t.kolster, k.poulsen

Assists: t.brædder, t.brædder, p.zohdy

Tilskurer: 12

Kort: none, none

MoM: m.andersson

Holdet: a.kirkeby, d.bujandric, n.gleie, k.demskov, k.poulsen, v.hein, s.kristiansen, r.fasting, p.zohdy, e.hein, j.find, t.brædder, m.andersson, t.kolster


Fulde af selvtillid efter sejren over det såkaldte hold 1. var humøret højt, da falkene betrådte Valbys idrætsanlæg. Stemningen var helt i top, og sange blev sunget. Efter en god opvarmning på den knastørre bane, kunne kampen mod Torpedodrengene fløjtes i gang af Hr. Striks. Falkene fløj af sted, og flere løse chancer opstod i kampens start. Falkene fandt ud af, at Torpedo kastede nogle frygtelig lange indkast, og et af disse gav da også en gigant chance til en Torpedo knøs. Så var vi ligesom advaret og oppe på tæerne, men efter 10-15 minutters tid skulle Torpedo have et mål, og det gav vi dem så efter lidt forsvarssjov øv øv. Roen blev dog bevaret, og vi gav bolden op med frisk mod.

Omkring det 25. minut driblede T.Brædder sig godt igennem, hvorefter han blev løbet ned i feltet, dommerens fløjte lød, den rutinerede M.Anderson blev indskiftet for at eksekvere straffesparket. Men hov, hvad var nu det? Striks havde dømt indirekte frispark i stedet. De røde modeller udviste stor ro og brokkede sig ikke det mindste. Efter et kys med M.Anderson skød T.Brædder frisparksbolden til samme Anderson, der flot headede bolden i netmaskerne. Tydeligvis en indøvet detalje fra træningsbanen. Torpedo havde knap givet bolden, før T.Kolster kunne sende P.Zohdy af sted med en dyb stikning. Den unge Zohdy tog et enkelt træk og blev fældet af Torpedos fremstormende keeper. Torpedo spillerne brokkede sig i et væk, men et klart straffespark, som Anderson satte sikkert ind (to mål på to minutter, ok). Falkene sad nu på spillet, men efter lidt tilfældigheder og held, udlignede Torpedo til 2-2. Det er, hvad der sker. Ca. 10 minutter senere prikker T.Kolster endnu et hul på sin ketchupflaske og header bolden i nettet. Et flot opspil med co-assist af undertegnet og endelig assist af Brædder blev headet ind i bedste Henkestil. Pausefløjt.
Nu skulle kampen "bare" lukkes, noget som falkene stadig ikke er så pokkers gode til.
De næste 30 minutter flød spillet frem og tilbage uden de store målchancer. Torpedo brokkede sig igen og igen, og efter maaange henstillinger lykkedes det da også Torpedos Tobi at få sig et gult kort. Det gjorde desværre ikke, at falkene kunne sætte sig mere på spillet, nærmere tværtimod. Torpedo skabte flere gode chancer, og falkene led af lidt gummiben. Men efter et "kontra" kunne Søren Frederiksen med et følt spark slukke lyset for de blå torpedoer, og det gjorde han så. Co-assist E.Hein.
Kampen blev kort efter fløjtet af, og en velfortjent sejr var i hus.


Positivt: Vi brokkede os ikke, som vi plejer - Gode kombinationer og flotte opspil i perioder.
Negativt: Vi dribler lidt meget på "farlige steder" - Vi varmer bolden hver især - Vi lukker ikke kampen hurtigere.

I øvrigt: Kampens citat fra Hr. Striks til en Torpedospiller, der lige har fældet Magnus på det groveste: "Det er dit ansvar, når du rammer ham, og det er mit ansvar at give dig et gult kort." og det gule bliv derefter i lommen...!

Vi får karakter 9
De får karakter 7


Skrevet af k.poulsen


sponsor for FC Trefalke hold 2 : Delicatessen
1 bruger(e) online

dato. 20.5.2024 - 1997-2004 Fc Tre Falke. Design af Fasting.