dai - futsal - række A-11 - trefalke - hold2
Nyheder - admin
Bk Kapow - Fc Tre Falke 2-4 (0-2) 22. maj 2005

se billeder


Målscorer: s.kristiansen, didi, didi

Assists: r.fasting, s.kristiansen, p.kragh

Tilskurer: 10

Kort: a.kirkeby, v.hein, p.kragh, none

MoM: didi

Holdet: a.kirkeby, d.bujandric, n.gleie, j.rudbæk, v.hein, s.kristiansen, r.fasting, e.hein, t.brædder, didi, p.kragh


På forhånd var der lagt op til et medrivende drama, da Frederiksbergklubben FC TreFalke skulle rejse nordpå for at møde Kapow i Farum. Falkene var hårdt plaget af skader og afbud fra flere nøglespillere, men de vidste også, at netop en kamp som denne var en gylden mulighed for at understrege truppens kolossale bredde. Udover chancen for 3 vigtige point i kampen om de eftertragtede oprykningspladser var det en stor gulerod, at falkene med en sejr ville passere Kapow i topstriden. Man var fra starten fokuseret på at lægge forrige weekends lidt underlige kamp bag sig, i det man ikke kunne regne med en walkover mod de velmotiverede Kapow-spillere. Falkene stillede med samme forsvar som i forrige runde og kunne dermed stille med samme fireback-kæde to kampe i træk for første gang i foråret. Der blev da også kommunikeret glimrende og kun ved en enkelt lejlighed i første halvleg var Kapow tæt på, da deres angriber med et elegant saksespark forsøgte sig i feltet. Langsomt fik falkene fat i spillet, og man kunne se, at den glimrende bane passede i de i dagens anledning hvidklædte falke-spilleres kram. Stadigt farligere og mere pågående blev de som halvlegen skred frem, men der skulle en dødboldsituation til, før der kom hul på bylden. Efter godt sparket hjørnespark fra højre backen Thomas Brædder endte bolden efter et hovedstød fra Rasmus Fasting hos en uhyre velspillende Søren Kristensen, der fra kanten af feltet kronede en flot kamp og et forrygende forår med et brag af en scoring. Falkenes tro på, at sejren kunne hives i land i den svære udekamp fik endnu mere styrke, da et af de mange knivskarpe og direkte angreb blev startet hos Jacob Rudbeck i højre side. Han fandt Rasmus Fasting, der med en snorlige aflevering fandt angrebskollega Niels ”Didi” Høst-Madsen, der iskoldt sendte bolden i mål til sit 4. sæsonmål. 2-0 ved pausen og falkene følte bestemt, at sejren var inden for rækkevidde.
Håbet om at kunne lukke kampen hurtigt i anden halvleg blev dog ved håbet. Kapow startede som lyn og torden og understregede, at de er det bedste hold TreFalke har mødt indtil videre i denne sæson. Der skulle dog også en tilfældig dødbold til, før de blev rigtig farlige: Et flot hovedstødsmål, som den velspillende keeper Anders Kirkeby var chanceløs overfor, og reduceringen var en kendsgerning. Falkene beviste dog god moral og evnen til at gå op i gear – og vigtigst af alt: Knusende effektivitet. Sikre kombinationer i højre side udmøntede sig i en flot pasning fra Søren Kristensen til den særdeles veloplagte ”Didi” Høst-Madsen, der med venstrebenet beviste, at han er temmelig skarp for tiden. 1-3 og kampen var igen under falke-kontrol. Det skal dog siges til Kapows ros, at de ikke faldt sammen efter den kolde spand vand i ansigtet. De fortsatte at forsøge at lægge pres på falkene, men tæt på kom de kun én gang, hvor deres ene angriber mirakuløst sparkede over fra nært hold. Og igen slog falkene kontra. På et frispark i egen forsvarszone sendte den som altid hårdt kæmpende Peter Kragh indskiftede Bay af sted med en lang aflevering. Kapows forsvar formåede ikke at cleare bolden, og så kunne Bay heade bolden over den fremstormende Kapow-målmand til 1-4. Kampen var derfor i realiteten lukket, men Kapow fik reduceret på et skud fra kanten af feltet og kunne få minutter senere vejre morgenluft, da Peter Kragh blev præcenteret for det gule kort. Kort efter blev også stærkt spillende Valdemar Hein udvist for at tage bolden med hånden og på forunderlig vis blev også målmand Anders Kirkeby sendt til tidlig omklædning for at trille bolden væk. Dette krævede naturligvis et par omrokeringer.
8 mod 11 lykkedes det i midlertid ikke blot falkene at holde Kapow fra fadet, det lykkedes dem også at tilspille sig en god mulighed for at banke det sidste søm i Kapows ligkiste. Formstærke Eskil Hein måtte dog se sit forsøg gå uden om målrammen. 2-4-sejren var en kendsgerning og TreFalke har nu kun sat 2 point til i de sidste 5 kampe.


Positivt: -
Negativt: -

I øvrigt: -

Vi får karakter 11
De får karakter 9


Skrevet af gleie


sponsor for FC Trefalke hold 2 : Delicatessen
1 bruger(e) online

dato. 20.5.2024 - 1997-2004 Fc Tre Falke. Design af Fasting.