Jeg kan kun tilskrive mig Fastings skarpe analyse.
Jeg synes også vi halter på alle tre områder - så meget at Trefalke for mig for tiden mere er en pligt/vane end en egentlig kilde til glæde og sjov og spas som det tidligere har været.
Jeg er træt af Nicos SMS'er fredag morgen (selvfølgelig intet at gøre med Nicos kæmpe arbejde for hold 2), hvor der står at vi mangler seks mand for at kunne stille hold og af at være i tvivl igennem ugen om vi er nok til at gennemføre en træning.
Generelt er der i mine øjne en tendens til at centrere irritationen omkring Fastings punkt 1, da dette er åbenlyst og let at veje og måle. Dog tror jeg at vores virkelige problemer ligger i punkt 2 og 3. Jeg synes selvfølgelig at det er fint, at folk til tider prioriterer falkene lavere end andre ting. Dog kan det irritere mig lidt, at vi sad et par 20 falke i vinters med store garantier om fremmøde osv. Selvfølgelig har skaderne haft en indvirkning på dette, men 13 afbud i gennemsnit til kamp er ikke kun skader alene.
Vokuhila - 6 afbud Kapow - 14 afbud 05 - 10 afbud Rut - 15 afbud OA - 15 afbud Gribben - 14 afbud MCK - 11 afbud Svendborg - 15 afbud Drudenfod - 14 afbud
Disse tal dækker kun over dem, der selv har frameldt sig. Dvs. i mange tilfælde er de langtidsskadede eller inaktive (Yuki hvor er du?) spillere ikke talt med.
Jeg ved ikke om løsningen er at få endnu flere spillere ind eller afholde flere spillermøder, hvor vi diskuterer de samme punkter som altid, men et eller andet skal et gøres, hvis det stadig skal være sjovt og energigivende at være engageret i Trefalke.
Diskussionen til træning lyder at vi er bange for at fortynde Falkekulturen ved at åbne op for flere - omvendt bliver falkekulturen en brokke, råbe og beskyldekultur, hvis vi gang på gang må spørge Troels om han tager kassen eller toppen.
Håber at se Trefalke på ret køl igen til efteråret. Vi ligger trods alt stadig i toppen med hjælp fra comeback Troels og topscorer Bjarne.
|