Lange indlæg - men alle med mening. Og sund fornuft.
Og jeg må, som flere af jer, erkende, at mit fremmøde og udmelding har været af en ringe standard. Undskyldningerne er mange, men overflødige på dette tidspunkt. Mine eksaminer er færdige omelet, så derefter vil I igen få min vrede at føle:-)..
Grunden til at jeg netop valgte Falkene som mit fodboldmæssige udgangspunkt var jo, at den forekom sammentømret og social som bare fanden! Det er ikke mange klubber, hvor man efter 2 træningspas får tilbudt en treer med Smøller og Brædder (vidste I ikke det??).
Opsummeringen på denne skrivelse er nok rettet mod de nye, der er indlemmet i truppen samtidig med mig og derefter. Vi bliver nødt til at vise klubben den respekt, som den fortjener; vi blev indlemmet i truppen fordi man regnede med, at vi kunne bidrage med spil og humør. Derfor bliver ikke mindst vi, som alle andre, nødt til at vise noget arrangement. Nuvel, skader er en undskyldning, men ikke et argument for at slå op i banen og udeblive som tilskuer til kamp, eller andre sociale arrangementer. En opfordring, om ikke andet.
Hep hey! Ser frem til et spillermøde den 5. juli - mon ikke der kunne blive plads til en lille tur i byen måske? Jeg foreslår, at vi ringer til en café omkring Vesterbro og får reserveret nogle borde, hvor vi kan råbe og synge?
Love y'all,
Leo Benhakker |