Jeg er ikke selv særlig aktiv på debatten, og kan derfor blive en smule forvirret når jeg læser Fastings indlæg, fordi det viser sig at der er en masse frustrationer som er gået lidt over hovedet på mig. Jeg kan godt se pointen i at debatten er hjertet, og det ligesom er der man finder informationerne omkring hvad der sker, og derfor vil jeg med det samme blive bedre til lige at opdatere mig, og tilmelde/framelde, i forhold til aktuelle begivenheder.
MEN jeg synes nu heller ikke vi skal male fanden på væggen selvom frustrationerne er helt berettigede...
Det virker bare lidt som om der er nogle der går og ser klubben gå neden om og hjem fordi folk ikke får meldt ud, mens andre, altså dem der ikke rigtig melder ud, vist bare ikke ser det på samme måde, og derfor slacker i forhold til det organisatoriske...det er jo ikke fordi der er nogen der ikke gider Trefalke...men der er bare nogle der lægger mere arbejde i klubben end andre og respekt for det! Det må bare ikke være surt at arbejde for klubben, og det skal vi finde ud af.
Jeg mener løsningen er at tage et møde hurtigst muligt, hvor der er decideret mødepligt. Så kan alle få lidt luft for frustrationerne, og forhåbentlig, og sandsynligvis, kan vi blive enige om vejen ud af det her. Pointen er også, som Møller er inde på, at få alle dem som alligevel ikke læser det her, i tale.
/Niels |