|
|
|
Et nostalgisk tilbageblik Af Don K
|
|
Her i starten af det nye år vil jeg gerne sige tak for den bedste sæson i Trefalkes historie og samtidig tage et kig på milepælene i det herrens år 2001.
Efter en mere eller mindre dårlig start på sæsonen 2001 med to nederlag til Farum med 0-3 og Fc John med 3-8, viste Falkene klassen med at lammetæve Nyhavn på en regnvåd bane med 8-1.
|
|
Denne sejr indikerede at Trefalke alligevel havde en art favoritværdighed, selvom spillet ikke var fantastisk på en meget tung og forårsvåd bane. Ugen efter overraskede Trefalke med at "vinde" igen med et 3-3 resultat over arvefjenden Pjerrot ms. som uden tvivl er det bedste hold i række C2. Dernæst fulgte kæmpesejren over Swinge på 8-2, resultatet taler for sig selv. I den spændende og meget vigtige kamp mod Mokka skulle Trefalke vise, at de rent faktisk skulle forblive i toppen af rækken.
Op til kampstart havde vejrudsigten lovet et meget blæsende vejr (kuling) og denne blæst prægede 0-0 kampen som Falkene skulle have vundet. Kæmpe chancer blev brændt og skuffelsen var synlig blandt spillerne. Mokka ville intet... kun en velspillende nr 4. forhindrede den fjerde Trefalke sejr " in a row"
|
 |
|
Herefter fuldt kampen hvor alle rekorder blev slået. 29 (læs:29) tilskuere fulgte den dramatiske kamp mod Dynamo Stürring hvor Falkene led et bittert og noget ufortjent nederlag på 3-1,
|
hvilket senere skulle betyde, at Falkene ikke avancerede til række B, da de med nød og næppe havnede på 6 pladsen. De næste tre kampe bød på 9 point og en samlet målscorer på 15-5, imponerende!!!
I forårssæsonen var det ikke kun fodbolden på grønsværen med også nyetilkommende og afsked med gamle venner/spillere. Vi måtte sige farvel holdet anfører Mikael Søgaard, men samtidig kunne vi sige goddag til Rasmus Fasting, Anders Tharsgaard, Thomas Brædder og Valdermar Hein, som vendhjemte Fra et lån til Bournmouth.
Disse forstærkninger var med til at give Trefalke den ekstra klasse, der kunne give store forventninger til den kommende efterårssæson. Ambitionen var oprykning med ni sejre, én uafgjort og et nederlag. |
 |
| Set i bakspejlet ville vi vel stadig have de samme ambitioner, sådan blev det i ihverfald ikke....men nok om det... |
|
|
Med Mikael Søgaards
afskedskamp mod Merseyside, som de røde vandt 2-0, stod Trefalke
over for en kæmpe udfordring. Falkene havde praktiseret spillesystemet
1-2-1-3-1-2 og stod nu overfor valget mellem en ny taktik eller forblive
ved den gamle og kendte. Med Valdemar Heins hjemvendende var det oplagt
at skifte system, til 4-4-2 som betød at forsvaret nu skulle spille
bold i stedet for at sparke. Således blev sommerpausen benyttet
til at indøve dette system med ugentlige træninger og venskabskampe.
I bedste stil indledte Trefalke efterårssåsonen med et nærmet
komisk nederlag til Farum 2000 på 4-3, selvom falkene som sædvanlig
var spilstyrende. Det komiske heri skal ikke forstås som om det
er sjovt at tabe, men derimod således, at det nærmest er ved
at være en tradition, at Trefalke åbner sæsonen med
et nederlag.
|
| Hernæst mødte de røde modeller de afdankede Kim Larsen plagiater fra FC John anført af problembarnet nr. 69. Man skulle ikke tro det, men falkene tabte igen... Det kan godt passe at jeg er en smugle påvirket som skribent, idet jeg til dagligt trækker trøje nr. 1 over hovedet, men har man først set Real Madrid tabe hjemme til OB i UEFA cuppen så forstår man ligeså hvor ufortjent dette nederlag på 2-4 var. Den kontroversielle dommer spillede ligeledes en mærkværdig rolle i opgøret, idet han tolererede svinestreger og dømte uden nogen form for retningslinie. |
 |
Efter en sejr over Nyhavn på 3-2, stod drømme modstanderen 14 dage senere parat til en på forhånd lovet intensiv kamp med det smukke spil i centrum. Her er ikke sagt for lidt. Det blev en kamp i verdens klasse og én af de mest spændende jeg selv har deltaget i, Falkene vandt 7-5. Modellerne formåede at være bagud med konstant et mål indtil, at Falkene viste klassen og fik scoret to mål. En meget velspillende Peter Zohdy udgjorde med et hattrick som kampens bedste spiller. |
|
| Hernæst fulgte kampe med sejre og nederlag. I sæsonens sidste kamp mod Merseyside blev det endegyldigt at Trefalke kan spille fodbold. Vi ganske enkelt udspillede Liverpool drengene og vandt kampen med curlingcifrene 9-1. Alt i alt bød efterårssæsonen på sølle 11 point. Men på den anden side var Trefalke det fjerde mest scorende hold og holdet som havde lukket tredje færrest mål ind. |
| Status efter pointene var talt sammen var, at Trefalke måtte affinde sig med en sjette plads ud af elleve mulige.Peter Zohdy blev topscorer med 14 mål, Apk blev årets spiller, Eskil årets "gode morale," mens Tharsgaard blev årets fighter. Trefalke gennemgik igennem begge sæsoner(forår/efterår) en gevaldig udvikling sådan som jeg ser det. Jeg mener at kunne se det bedste spil i klubbens historie nogensinde. Spillet hang mere og mere sammen, og selvom at efteråret tilsyneladende resultatmæssigt var dårligere end foråret var spillet på et højere niveau. Vi manglede held, måske en smugle koncentration og afgørende rutine for at kunne vinde de kampe vi uheldigvis tabte. Heldet kan vi kun håbe på vil vende tilbage til Frederiksberg, |
 |
| men koncentration og disciplin skal vi arbejde med her i vinterpausen, således at vi kan være på toppen, dér hvor vi hører til... |
|
|
